• Forside
  • Arrangementer
  • Tidligere Arrangementer
  • Medlemsinformation
  • Sponsorer
  • Arkiv
  • Kontakt

Tidligere afholdte arrangementer i musikken

SEBASTIAN SOLO

Tidspunkt:
21/11-2011 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
225
Medlems pris:
200
Beskrivelse:
SEBASTIAN – solokoncerter 2011

Der bliver skrevet dansk musikhistorie til efteråret når én af landets absolut største sangskrivere udgiver sit første egentlige studiealbum siden 1990.
Efter to årtiers venten får Danmark endelig et nyt album fra Sebastian. Gennem det seneste år har den skattede sangskriver nemlig givet sig selv tid og ro til at skrive de sange, som har trængt sig på.
– Det bliver en plade, som tager fat i stilen fra albummene fra 1980'erne. Som "Stjerne til støv" og "80'ernes boheme". Albums, hvor alle sange har deres egen karakter, så der er det akustiske, det rockede, det poppede og det jazzede. Og den er meget teksttung med temaer som liv, død, kærlighed og politik. Det bærer præg af, at jeg har levet et langt liv og fået en del erfaringer, så der er ikke,så mange huller til soloer, siger den 61-årige kunstner.

RUGSTED & KREUTZFELDT

Tidspunkt:
10/11-2011 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
300
Medlems pris:
275
Beskrivelse:
Rugsted & Kreutzfeldt blev dannet i 1977 og var et samarbejde mellem en af landets dygtigste studieteknikere (Stig Kreutzfeldt) og en af de flittigst benyttede studiemusikere (Jens Rugsted). Deres allerførste udspil var singlen ”Lad mig dele dine drømme” der kom i 1977 – men først i 1979 kom debutalbummet ”Rugsted-Kreutzfeldt”, der var blevet til efter et helt års arbejde i studiet, finansieret af duoen selv. I løbet af de næste tre år voksede Rugsted & Kreutzfeldt sig til et af landets allerstørste navne via sange som bl.a. ”Jeg Ved Det Godt”, ”Sad I Parken”, ”Tilfældigvis Forbi”, ”Spring Op, Tag Med” og ”Da Du Var Min Helt Alene” – mange af dem med tekst af samtidens mest markante digter Dan Turèll. I en tid hvor de musikalske kodeord ellers var punk og new wave, var Rugsted & Kreutzfeldt en torn i øjne og øren på mange danske anmeldere, der hverken forstod eller brød sig om duoens hang til pop og perfektionisme – som publikum til gengæld elskede i så høj grad, at deres andet album solgte mere end 100.000 eksemplarer. I 1984 udsendte Rugsted & Kreutzfeldt deres hidtil seneste album ”Jorden Kalder” – og holdt derefter ikke mindre end 22 års pause, indtil genforeningskoncerten i Tivoli i sommeren 2006.

BRUNCH med PAUL BANKS - Kun for medlemmer

Tidspunkt:
16/10-2011 kl: 10:00
Hvor:
Cafe Matisse
Pris:
Medlems pris:
275
Beskrivelse:
I 30 år har Paul Banks været et toneangivende navn på den danske folk, blues og sangskriver scene. Især hans virtuose akustiske guitarspil har gjort indtryk på flere generationer af danske guitarister, men også hans vokal og sangskrivning har vakt genklang. Hans musik har høstet adskillige priser bl.a. to Danish Music Awards (Årets Sangskriver 2001, Årets Blues Album 2006), komponistforeningen DJBFAs hæderspris 1993, og Årets Danske Blues Navn 2006.
Paul Banks kan som få illudere et helt orkester alene med sin guitar og stemme. Hans stil har fundament i folk, blues og ragtime, men blander desuden elementer fra jazz, R&B og gospel i et personligt univers præget af unik guitarspil, gode melodier og velskrevne tekster.

Brunchen på Cafe Matisse serveres på tallerken:

Røræg i cocotte med tomat og bacon
Quiche med parmaskinke
Laks med rygeostcréme
Charcuteri med cornichon
Fransk brie med syltede valnødder
Fromage blanc med frugt og coulis
Lidt sødt..
Durumbrød og rugbrød
Kaffe og te

Brunch med Per Wium - BEATLES FOR ALLE

Tidspunkt:
01/05-2011 kl: 10:30
Hvor:
Cafe Matisse, Kerteminde
Pris:
300
Medlems pris:
275
Beskrivelse:
BEATLES FOR ALLE – en introduktion til gruppens musik

ved forfatteren Per Wium


Mød foredragsholder og forfatter Per Wium, som holder foredrag om The Beatles.
Med sit underholdende foredrag og med masser af musik fortæller Per Wium om magien i sangskrivningen, om partnerskabet Lennon/McCartney og om de fantastiske vokaler. Foredraget tager udgangspunkt i hans nyudgivne bog ”BEATLES FOR ALLE – en introduktion til gruppens musik”.
Det hele bliver krydret med musikeksempler fra såvel Per Wiums eget klaverspil, som originale beatlesmelodier.

Oplev en helt igennem musikalsk og informativ brunch hvor Cafe Matisse serverer:

Røræg i cocotte med tomat og bacon
Quiche med parmaskinke
Laks med rygeostcréme
Charcuterie med cornichon
Fransk brie med syltede valnødder
Fromage blanc med frugt og coulis
Kanelsnegl
Durumbrød, rugbrød
Kaffe/te

Som altid lækkert anrettet på tallerken.

PETER AG Solo

Tidspunkt:
06/04-2011 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
225
Medlems pris:
200
Beskrivelse:
EN AFTEN MED PETER A.G. – ALENE MED AKUSTISK GUITAR

For første gang i sin karriere står Peter A.G. helt alene på scenen. Kun i selskab med sin guitar, alle sine velkendte sange og med hjertet fuld af en række helt nye sange, der skal præsenteres for et siddende publikum.

Det er nye sider af sit søgende væsen Peter A.G. ønsker at udtrykke med sit akustiske LIVE-show. Og hvor er bedre rammer for at skabe en intens aften i tæt kontakt med publikum end i den intime atmosfære på landets små spillesteder?

Der er lagt op til en eksklusiv begivenhed for alle elskere af Peter A.G.´s levende og fabulerende univers. En særlig aften hvor man kan nyde og synge med på de sange, der har prentet sig ind i generationers bevidsthed og opleve nye, dybt personlige og meget stærke sange.

Det akustiske LIVE-show er Peter A.G.´s første musikalske møde med publikum uden GNAGS. Her vil såvel sangeren som de velkendte tekster og melodier afsløre nye sider af sig selv.

LIS SØRENSEN med Band - UDSOLGT

Tidspunkt:
03/03-2011 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
315
Medlems pris:
290
Beskrivelse:
KONCERTEN ER UDSOLGT!
Ikke færre end fem år er gået, siden Lis Sørensen sidst lod høre fra sig med nye sange på cd'en "Con Amor" fra 2005.
Men nu skal det være! Inspireret af en blanding af den yderst målrettede, krystalklare og samtidig lidt skæve pop, der har præget hendes tidligere plader - og så den helt særegne live-energi, der sidst strålede ud til alle sider på live-optagelserne på "De allerstørste sange" (2007), som i øvrigt er blevet solgt i 75.000 eksemplarer.

Hele vejen er Lis Sørensen - ganske som hun plejer - bakket op af Poul Halberg og Jonas Krag (guitarer), Jette Schandorff (bas), Klaus Menzer (percussion) og Jan Sivertsen (cajon).
Hovedparten af teksterne på "For kærlighedens skyld" har Lis Sørensen selv taget sig af, og de fleste melodier er blevet til i samarbejde med Poul Halberg og Jonas Krag.
For hende handler det først og sidst om nærvær, såvel live som på cd. Det kan aldrig på noget tidspunkt komme på tale at nøjes med at give sig 10 procent, 100 kan vel dårligt gøre det, så hellere 110, for - som hun plejer at sige - "man skal jo ikke stå og fedte med det".
Sådan har det været, siden hun i 1967 - som bare 11-årig - fik singledebut. Resten er, hvad der til forveksling ligner moderne pop/rock-historie.

Koncerten med Lis Sørensen sponsoreres af Østfyns Bloddonorer.
Meld dig som bloddonor ved koncerten eller på www.bloddonor.dk

Nightingale String Quartet

Tidspunkt:
21/11-2010 kl: 15:30
Hvor:
Kerteminde Kirke
Pris:
125
Medlems pris:
100
Beskrivelse:
Da DR og P2 i efteråret fejrede det klassiske musikliv og det seneste års musikhøst med uddelingen af P2 Prisen i Koncerthuset i DR Byen, fik Nightingale String Quartet én af førstepriserne - P2's Talentpris. Se http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/10/01/205024.htm
Kvartetten består af violinisterne Gunvor Sihm og Josefine Dalsgaard, Marie Louise Broholt Jensen på bratsch og Louisa Schwab på cello.
P2 Talentprisen blev indstiftet sidste år, og den bliver givet til talenter under 30 år, der har markeret sig i den forgangne koncertsæson.
I motiveringen for at give de fire unge kvinder prisen hed det blandt andet, at "Nightingale String Quartet med brændende passion, uimodståelig gejst og smittende indbyrdes lydhørhed spræller af liv, så musikken taler direkte og stærkt til både nye og gamle lyttere".
I juni 2008 vandt kvartetten 1. pris i DKDMs årlige legatkonkurrence for kammermusik.
I 2009 blev det til en 2. plads i P2's kammermusikkonkurrence.
Nightingale String Quartet har allerede spillet en del koncerter, blandt andet i "Kammermusikforeningen af 1868" og på Bornholms Musikfestival.

I april 2008 blev Nightingale String Quartet inviteret til Shanghai for at repræsentere DKDM ved en højtidelig koncert, som symboliserede det nye samarbejde med Shanghai's musikkonservatorium. I maj 2010 deltager kvartetten i åbningen af verdensudstillingen EXPO i Shanghai

Nightingale String Quartets navn er inspireret af H.C. Andersens fortælling om den lille nattergal.

Sinne Eeg

Tidspunkt:
10/11-2010 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
200
Medlems pris:
175
Beskrivelse:
Sangerinden Sinne Eeg har gjort lynkarriere og har i løbet af få år markeret sig som en af de betydeligste jazzsangerinder herhjemme. Stilen er moderne og nordisk i tonen, men med klare referencer til "de store" jazzsangerinder indenfor jazz- og swingtraditionen.

Sit store gennembrud i Danmark fik Sinne Eeg med cd'en "Waiting For Dawn" i 2007. For den modtog hun en Danish Music Award (DMA) for Bedste Jazz Vocal Album 2007

Med optrædener på bl.a. Plænen og i Glassalen i Tivoli, Musikhuset i Århus, udlandstournéer i store dele af Europa og Asien har Sinne Eeg for alvor slået sit navn fast som en stjerne med stort, internationalt potentiale.

I marts 2010 udgav Sinne Eeg en ny cd primært bestående af egne kompositioner. Med et hold af nogle af landets bedste musikere, præsenterer Sinne Eeg i løbet af 2010 sange fra sit nye album samt gamle kendinge.

Sinne Eeg tournerer i 2010 med
• Jacob Christoffersen, klaver
• Morten Ramsbøl, bas
• Morten Lund, trommer

Husk at bestille Musikkens koncertmenu i forbindelse med køb af medlemsbilletter.
Cafe Matisse serverer: Steg af canette (ungand) med rødkålssalat og brunede kartofler til en pris af 150 kr.

AMIN JENSEN Solo Show

Tidspunkt:
07/10-2010 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
215
Medlems pris:
190
Beskrivelse:
Amin Jensen har fejret sin 40 års fødselsdag, med et brag af et show, nu med forlænget efterårs tur 2010.
Amin lavede sit første One man show,150 kg over bæltestedet i 1998, i 2000 kom så Stort, i 2003 Hit med Amin, i 2005 Blæs på DK, i 2008 Stort II,og nu kommer hans sjette, show: Fyrre Fit og Fattig.

Showet består af to sæt, hvor af første sæt er med opvarmning, af den musikalske komiker Michael Staun, der med sit imponerende ukulele og guitarspil samt hårdtslående humor, rammer publikum direkte i lattermusklerne.

Udover disse show's har Amin været vært, på mere end 200 tv optagelser, bla. Hit med sangen, Endelig fredag, og senest Charlie quizzen. Derudover kunne han også opleves som Kjeld i musicalen Olsen Banden, og i 2008 deltog han i dansk melodi grandprix med sangen Luciano. Siden sidst, er den folkekære komiker for anden gang blevet far, og har gennemgået en større livsstil ændring, som bla. har betydet, at han har tabt sig, fået fokus på sund kost og er begyndt at motionere dagligt.

I dette solo show er vi tilbage hvor det hele startede, en mand og en mikrofon. Showet indeholder stand-up, parodier, komik og musik, leveret skarpt og præcist, men altid med varme og selvironi.

Husk at bestille Musikkens koncertmenu i forbindelse med køb af medlemsbilletter.
Cafe Matisse serverer: Indbagt laks med tomat- krydderurtesoufflé
Marinerede rodfrugter, brandade og basilikumcréme til en pris af 150 kr.

Brunch med Kristian Lilholt med Band

Tidspunkt:
19/09-2010 kl: 10:30
Hvor:
Cafe Matisse
Pris:
300
Medlems pris:
275
Beskrivelse:
ANMELDELSE:
Når sommeren går på held tager Kerteminde Musikken over... Efterårets program blev åbent med et udsolgt brunch arrangement på Cafe’ Matisse.
Kristian Lilholt skulle op inden det blev lyst, for at nå Kerteminde. Da maverne var fyldte af dejlig brunch, tog Lilholt med band over
To the birds.. 6.14 minutters instrumental musik, hvor lyden fyldte rummet med toner fra den grønneste have og lyden af trofaste fugle, som gav følelsen af sommer, var første nummer,
Lilholt, sangerinden Ida Friis Virenfeldt 24 år, bassist m.m. Lasse Jørgensen betog os fra starten.
Idas første sang, “Don’t you never say never again!” Den har hun valgt som første sang igen og igen. Hun synger den også med en indlevelse og intensitet, og man var ikke i tvivl om, at den åbnede stemmen og ville komme til at give de 60 tilhørere en stor oplevelse. ”Our song” er titlen på en dobbelt CD fra 2009. Titelnummeret fik vi i akustisk udgave. Fra samme CD – ”We dont need another war” – der er mange guder, og mange religioner.. Så længe man bare har sin egen tro og ikke pådutter andre denne, går det rigtigt godt. Så derfor ikke flere krige……why on earth do we go to pieces, sang Ida…Stof til eftertanke…
Endnu et instrumental nummer – med Kristians obo… love on a hillside. 5 min. 12 sek.
De malede årstider af Carsten Frank, har Kristian sat musik til. LAND – handler om af spille et maleri. Høsten er nu på sit højeste, og sangen er høst billedet. Første gang sangen spilles, er her i Kerteminde – majetærskere kører over markerne og det gule land. CD’ en formentligt klar næste år.
Er man den man gerne vil være – at være noget for nogen – kan man det uden at være noget for en selv – at turde være noget for nogen uden at miste sig selv.. det er en svær ting og for mange tager det år, før vi når dertil. ”Lille hul i gummi” som Kristian blev kaldt som barn har først nu fundet sig selv, og hvem han er, og det nød vi alle i fulde drag denne den første lidt kølige efterårsdag på havnen i kerteminde.
Samsø har været Kristians hjem i flere år. The big shit – blev til på de meget stille dage derovre, hvor man bare ventede på foråret og dermed noget liv til øen.
Try a little harder – Syng med, men ikke for højt, for vi mødes jo i Brugsen igen. Sagt med en vis ironi, selvfølgelig. For vi vil jo rigtig gerne også have den stemning ind over i Kerteminde Musikken og synge samme. Det er en del af hele konceptet.
En rask lille popsang at slutte på – Ida var på Gibraltar, og kom hjem med ”morning on Gibraltar”. Efter en fed ferie hvor alt bare var fantastisk. Ligesom denne formiddag på cafeen. Uden undskyldninger og rævekager. En stemningsfyldt og intens musikalsk oplevelse med stof til eftertanke til os danskere, der helst vil være os selv. Ekstranummer – don’t say that this is the end….. Vi ses…


DIE HERREN, U-2 Jam - KONCERTEN ER AFLYST

Tidspunkt:
27/05-2010 kl: 20:00
Hvor:
Sortekilde, Kerteminde
Pris:
250
Medlems pris:
225
Beskrivelse:
En anderledes musikoplevelse i MUSIKKEN: Spisning, musik og dans!
Kl. 18.30 serveres Kerteminde-tallerken, en anretning med lækre, lokale specialiteter.
Spisebilletter a' 75 kr kan købes sammen med billetter til koncerten - uden ekstra gebyr.
Dørene til salen åbnes kl. 19.30.

Die Herrens mantra er, hver gang de går på scenen, ”At spille sin bedste koncert nogensinde.”
Det tilbyder Die Herren - oven i købet med nogen af de bedste rocksange skrevet i historien.

U2-musikken fungerer allerbedst live – det har U2 selv bevist i 3 årtier.
Die Herren forstår at viderebringe selve U2-kernen og -nerven af musikken til fulde.

Die Herren er Topp på bas, Lord Nilsson på trommer, Haeggen på guitar og Mono på vokal
- og de byder alle hjertelig velkommen til deres verden.

Det kræver to ting at lave den bedste koncert:
· Det bedste orkester
· Det bedste publikum

Mød og snak med Die Herren på: www.dieherren.com , Facebook og Myspace og i virkeligheden.

Under koncerten vil der være rig mulighed for at få sig en svingom. Omkring dansegulvet vil der være såvel stå- som siddepladser.
Vil man have musikken lidt i baggrunden, kan man slå sig ned i foyeren.

Brunch med Bluegrass Devotion

Tidspunkt:
11/04-2010 kl: 10:30
Hvor:
Cafe Matisse, Kerteminde
Pris:
300
Medlems pris:
275
Beskrivelse:
I et stemningsfuldt lydunivers med rødder i folk- og countrymusikken har kvintetten ved en række koncerter leveret en nærværende og intens musikoplevelse. Musik der har en ganske særlig klang af dels de sortes gospel og blues-tradidtion, og dels den klare europæiske folketone - også kaldet Appalachian Gospel. En rig musikalsk tradition, som bl.a. Carter Family, Johnny Cash og Dolly Parton er vokset op med og inspireret af, og som her fortolkes I nye arrangementer med nænsom respekt for de originale melodier.
Musikerne i Bluegrass Devotion er Ann-Charlotte Bergmann Konge på vokal, Simon Bekker på Pedal Steel, Dobro og Western Guitar, Thomas Tang på Mandolin, Dobro og Western, Jesper Jacobsen på bas, samt Henrik Nielsen på percussion og trommer.

Læs mere her: www.myspace.com/bluegrassdevotion

Cafe Matisse serverer lækker brunch bestående af:

Hjemmerøget laks med rygeostcréme
Røræg i cocotte med bacon
Chorizopølse med tomatrelish
Skinke- ostetoast med pesto
Brie de Meaux med syltede valnødder
Pandekage med fromage blanc og akaciehonning
Pannacotta med syltet frugt
Baguette og rugbrød
Kaffe eller te

BAMSES VENNER akustisk

Tidspunkt:
11/03-2010 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
275
Medlems pris:
250
Beskrivelse:
Hele Danmarks Flemming "Bamse" Jørgensen gæster Kerteminde med sit akustiske band. Det akustiske akkompagnement klæder Bamses distinkte stemme på fornemste vis.

Siden Bamses Venner startede i 1973 har hit efter hit rullet henover Danmark. Først kom ”Go’ Daw Do”, og kort tid efter fulgte gigant hittet ”Vimmersvej” samt flere af deres kæmpe hits så som ”I En Lille Båd Der Gynger”, ”Spil Whist Igen”, ”Venner Kom Og Se”, ”Tænker Altid På Dig”, ”Har Du Lyst”, ”Tre Tænder”, ”Jeg Elsker Når Ungerne Leger”, ”Elsker Kun Dig” m.fl.

Læs mere her: www.bamsesvenner.dk

Det vil være muligt at købe spisebilletter til Cafe Matisse, som serverer:

Indbagt laks med tomat og krydderurtesouffé
Marinerede rodfrugter
Brandade (kartoffelpuré med saltet fisk)
Basilikumcréme sauce
Røræg i cocotte med bacon

Spisebilletter a' 150 kr kan købes sammen med billetter til koncerten - uden ekstra gebyr.

PETER VISKINDE med band.

Tidspunkt:
03/02-2010 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
0
Medlems pris:
80
Beskrivelse:
PETER VISKINDE med fuldt band - bedste og mest engagerede musikere!

Peter Viskinde har spillet rockmusik siden 1966, hvor han som 13-årig dannede gruppen The Firemen. Den professionelle
del af Viskindes virke som guitarist og sangskriver tog for alvor form i 1980, da han som medlem af Malurt, udgav
”Vindueskigger”. I 1990 samlede Viskinde Big Fat Snake med Holger Kølle, Jakob Perbøl og Anders Blichfeldt.

Sideløbende med Malurt og Big Fat Snake har Viskinde siden 1986 udsendt 11 soloalbums, senest ”Ufaglært Arbejdsmand”. Sangene ”Baby Blue”, ”Werner Emil”, ”Louie Louie” og ”Sommer På Vej” findes på dette album. Viskinde vil tage publikum på en rejse, hvor hans liv med musik og maleri vil være i centrum.

Læs mere her: www.peterviskinde.dk

Dette arrangement finder sted i forlængelse af Generalforsamlingen, der starter kl. 18.00.
Efter generalforsamlingen - inden koncerten - er der mulighed for fælles spisning.
Der vil blive serveret chili con carne med forskelligt tilbehør som ris, nachos, brød, salsa mm. Pris: kr. 120
Spisebilletter kan købes sammen med billetter til koncerten - uden ekstra gebyr.

FRANK HVAM

Tidspunkt:
18/11-2009 kl: 19:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
292
Medlems pris:
275
Beskrivelse:
500¨kertemindere¨ til Frank Hvam –
Et show uden navn – med masser af bid
Det er første gang, at Frank Hvam har givet sig i kast med et decideret oneman-show og hvis grunden til, at det ikke er sket før, skyldes nervøsitet, så har den vist sig ubegrundet. Hvis grunden er travlhed, med andet end oneman-show – er det en skam eller hvis grunden bare er – jeg skulle tage mig sammen – så er det bare så fedt, at du ¨tog dig sammen¨ Frank !
”Frank Hvam var akkurat så morsom som forventet. Hans mimik så akavet, uheldig og smålig á la ’Klovn’ og så er han uhyggelig stærk på emnerne parforhold og toiletbesøg.”
500 kertemindere var igennem Tornøes hotel samme aften. Frank Hvam var gæsten og hans første oneman-show skulle opleves. Var det sjovt? Ja, det er det. Fra start til slut. Som i »Klovn« spiller Hvam også her på sin egen evne til at afsløre pinligheder, private svagheder, situationer, der overstiger hans reelle formåen.
Og så har Frank Hvam også en anden force – ud over den krøllede hjerne, som registrerer livets små og store paradokser samt den forestillingsevne, der mere end rækker til at vende verden på hovedet.
Han puster sig op, har fantasier om egen storhed, uovervindelighed og uimodståelig maskulin sex-appeal, men punkterer hele tiden sig selv, forbliver krysteren med den lille pik, stikkelsbærbenene og topmaven.
Men Hvam kan også forlade geografien syd for bæltestedet. Det går så sandelig også ud over standardmeteren for »træls« … Naser Khader og de nye søvndyssende 50-krone-sedler ( Vi kunne lige så godt have forskellige printere trykt på dem – eller hvorfor ikke kabler – det er ligeså kedeligt !). Den forfængelige Johannes Møllehave, P-vagter, luderkunder, dansk landbrug – for slet ikke at tale om nærige backpackere: »Jeg vil vædde på, at AIDS opstod, fordi en eller anden backpacker har knaldet en gorilla, fordi det var billigere end en prostitueret.«
Dette var afslutningen på en efterårssæson i Musikken Kerteminde. Tak til alle der støttede os. Alle der deltog og alle der bare nød, at vi nu har en veletableret forening der fremmer musik og kultur i vores lille by ved det gamle fiske leje.

Brunch med Simon Høirup og Anita Lykkegård

Tidspunkt:
08/11-2009 kl: 10:30
Hvor:
Cafe Matisse, Kerteminde
Pris:
300
Medlems pris:
200
Beskrivelse:
En forrygende formiddag venter, hvor guitaristen Simon Høirup vil spille numre fra albummet L.A. Instrumentals, der er indspillet i USA med nogen af USA's dygtigste musikere. Hertil leverer Anita Lykkegård vokalnumre, som fuldender stilen i den blødere afdeling af roots musikken. Musikken er melodisk, bluesy med funky rytmer og jazzede toner.

Hvis I vil have en prøve på kunstnernes vellyd, kan den høres på www.myspace.com/simonhoirup.

Café Matisse serverer lækker brunch - anrettet på tallerken:

Quiche med parmaskinke og porre
Røræg i cocotte med tomat og et stykke bacon
Paté med cornichon
Skinke- ostetoast med pesto
Brie de Meaux med valnødder
Amerikansk pandekage med fromage blanc og honning
Kanelsnegl
Baguette + rugbrød
Kaffe eller te


HUSH

Tidspunkt:
28/10-2009 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
190
Medlems pris:
165
Beskrivelse:
Aktuelle med deres tredje album "Backroads"

Med deres tredje album "Backroads", præsenterer duoen Hush deres stærkeste samling sange til dato. Der er noget på spil i hver eneste sang - og hos Hush er der ikke noget, der hedder "just another day at the office", hvad man tydeligt kan høre på både den fængende førstesingle "Where The Sky Meets The Sea" og de øvrige tracks på albummet. Hush har denne gang bl.a. samarbejdet med veteranen Billy Burnette, som de har skrevet den smukke "Homesick For Home. Men først og sidst er "Backroads" selvfølgelig resultatet af det stærke musikalske samarbejde mellem sangerinden Dorte Gerlach (bedre syngende en nogensinde - hvilket siger ikke så lidt!) og kapelmesteren og guitaristen Michael Hartmann. De nye sange kombineret med de største øjeblikke fra duoens to forgående albums bliver repertoiret, når Hush fra februar 2009 vender tilbage til landevejen med en stor Danmarksturne.

Den ellers umage konstellation af en hårdt rockende guitarist og en gadesangerinde med hang til singer-songwriter genren, har i tilfældet Hush vist sig at være en særdeles vindende kombination. Debutsinglen "If I Was" var et stort radiohit ved udgivelsen i 2001 - og var at finde på soundtracket til den populære spillefilm "Monas verden". Der skulle alligevel gå helt frem til 2004 før Hush var klar med det fine debutalbum "A Lifetime" - der med sine melankolske, smukke og Americana indspirerede sange, stille og roligt voksede sig til et stort gennembrud for duoen, der både modtog guldplader for salget og ikke mindre end 5 nomineringer, da musikåret 2004 blev gjort op ved Danish Music Awards. Efterfølgende blev albummet udgivet over hele Skandinavien, i Tyskland og i UK -fulgt op af koncertbesøg fra "Hush". De mange anstrengelser uden for Danmark gav resultat, for næppe var 2006 skudt i gang, før Hush modtog The European Border Breaker Award på MIDEM-messen i Cannes.
Succes forpligter, og derfor brugte Dorthe og Michael det meste af året på at skrive og indspille en ny cd, "For All The Right Reasons", der udkom i 2007 og også solgte til guld. Titelsangen blev et stort hit, og publikum flokkedes til koncerterne, hvor især én en smuk forårsdag i maj foran 15.000 mennesker på plænen i Tivoli står som et højdepunkt dét år.

Hush Live 2009: Dorthe Gerlach: vokal, Michael Hartmann : guitar, Rune Kjeldsen: guitar
www.myspace.com/thesoundofhush - www.hush.dk

MICHAEL FALCH (Solo)

Tidspunkt:
08/10-2009 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
285
Medlems pris:
260
Beskrivelse:
Hårde tider for en erotiker i Kerteminde.

Ovenstående citat stammer fra Michael Falch, som torsdag aften gæstede Kerteminde. Det var en munter hentydning til at publikum ikke længere betragter ham som det ungdoms rock idol han var for år tilbage. Men et idol er han stadig. Og rockmusiker af den bedste skuffe. Han har evnen til at kunne spille enkel og afvekslende rock. Musik som bare fænger. Der blev virkelig tændt godt op under publikum den aften. Efter at teknikeren havde brugt et par sange til at indstille lyden var stemningen fantastisk, med fællessang og taktsfaste klapsalver fra publikum.
Det smittede tydeligvis af på Michael Falch. Han leverede et brag af en koncert. Her var essensen af rock musik: En mand alene på scenen med sin guitar, som ønsker og formår at komme langt ud over scenekanten. Symbolsk havde Falch insisteret på at der skulle være lys i salen og ikke kun på scenen. Det gjorde at han havde en rigtig fin kontakt med publikum. Så det blev ”Mød mig i mørket ” med lys på.
Mørke og Lys var også et gennemgående tema i aftenens koncert. Symbolsk for Falch, der er kommet tilbage efter en årrække på det mørke Vesterbro. Der var sangen om dilemmaet mellem at besøge kirken eller baren søndag formiddag, om at puste lyset ud eller om nye tider. Der var sangen om at vaske den sorte gæld hvid. Falch klarede sig igennem dette uden sentimentalitet og selvmedlidenhed, men med en afklarethed og en nøgternhed der gjorde det fængende at lyttet til.
Som en symbolsk afslutning på koncerten fjernede Falch, i aftenens sidste ekstranummer, det sorte bagtæppe bag scenen, for at stille sig foran Tornøes spraglede bagtæppe, som han kunne huske fra tidligere koncerter på stedet.
At MF er en gudsbenådet guitarist måtte alle vist sande denne aften. Han får masser af lyd ud af sin guitar. Det svinger i de hurtige sange og er smukt og melodisk i den mere stille del af repertoiret.
Programmet denne aften var en fin blanding af gamle kendte sange fra Falchs storhedstid i 80´erne og 90`erne til helt nye sange fra han s kommende CD. Alle sange som kredsede om længslen i kroppen og kærlighed.

Brunch med Helene Blum og Harald Haugaard Trio

Tidspunkt:
27/09-2009 kl: 10:30
Hvor:
Cafe Matisse, Kerteminde
Pris:
300
Medlems pris:
275
Beskrivelse:
Kerteminde er altid noget man glæder sig til – her er strand og vand – her er Johannes Larsen og Rudolf Mathis’. Og så er her også Cafe Matisse´. Pigen der altid glædede sig til at komme til Kerteminde og udtalte disse ord, skulle i dag til Kerteminde til brunch og selv være anledning til at opfylde forventningsfulde Kertemindere.
Sammen med sin mand Harald Haugaard og Rasmus Seeberg og deres mange violiner, guitarer og mandoliner, sang de sig rundt i den danske sangskat med En yndig og frydefuld sommertid og Nu falmer skoven. Kombinerede med nye egne kompositioner fra CD´en Drengen bag busken, til Helenes, Om sommeren til Christians Junkers, Jeg gjorde det uden dig. En sød sang om det pludselig at være alene og forladt, efter et langt liv sammen.
Violinisten Harald Haugaard spillede som betalt, som dengang hans morfar betalte ham 10 kroner for at lære et meget svært nummer. Det måtte han leve op til denne søndag og det gjorde han så. Bogstaveligt og til UG. Helene sang sig ind i alles hjerter med en klang og tone så ren og alligevel så kraftfuldt og levende.
Begge blev på flotteste vis akkompagneret af Rasmus Seeberg på diverse strengeinstrumenter.
En grå søndag i Kerteminde omend med lune temperaturer, blev indenfor murene i den gamle pakhusbygning varm og munter og gav os igen en fornemmelse af det berigende i at være på opdagelse sammen i musik og historier fra et musikalsk makkerpar, der forenede nyt og gammelt på uovertruffen vis……dette akkompagneret af super brunch, serveret af 4 suplime tjenere, fra stedet hvor pigen glædede sig til at komme til !!
Besøget af den unge trio, blev optaget af KLM Tv – tak for det - Det forventes at kunne ses fra midt oktober.

Yderligere information:
www.heleneblum.dk
www.haraldhaugaard.dk

Matiné med Claus og Jesper Hempler samt Sara Grabow, Thomas Raae og Mikkel Grue

Tidspunkt:
13/09-2009 kl: 13:30
Hvor:
Cafe Matisse, Kerteminde
Pris:
175
Medlems pris:
150
Beskrivelse:
Søndag tog Kertemindes musikforening, Musikken, hul på sin 3. Sæson. Konceptet var nyt: en eftermiddags koncert på Cafe Matisse. På plakaten denne vindblæste eftermiddag, var et spændende program med et lokalt islæt i form af brødrene Claus og Jesper Hempler. Desuden var der hentet assistance fra guitaristernen Mikkel Grae og Thomas Raae samt sangerinden Sara Grabow,.
Udenfor blæste en kold vind, solen skinnede, og de heldige der valgte havearbejde og hjemlige sysler fra fik en dejlig stemningsfuld oplevelse. Indenfor var der varme og hyggelig atmosfære. Cafe Matisse er den perfekte ramme for disse intime koncerter.
Koncerten bestod af 3 sæt. Claus og Jesper Hempler spillede hver et sæt. Begge er meget dygtige musikere og sangere. Tekster og melodier var denne dag i den præget af melankoli og ulykkelig kærlighed. Som modpol til dette blev der fortalt små morsomme anekdoter om tilværelsen som rockmusiker.
Sara Grabow var aftenens positive overraskelse, en ung sangerinde med en fantastisk spændende, lys og klar stemme. Også repertoiret var anderledes: glade lette selvironiske tekster om livet som kvinde og kunstner. Som afslutning på sættet spillede Sara en af hendes fars, Sebastians, sange: ”Du er ikke alene”. Det var tydeligt at det faldt i publikums smag. Der var næsten fælles sang på Cafe Matisse.
Eftermiddagens højdepunkt var for mig af koncertens sidste ekstranummer. Her spillede brødrene Hempel en gamle Bob Dylan klassiker.” I wan´t you”. En sang der passede perfekt til deres stemmer og som også fik smilet frem på læberne blandt publikum.
Sammenfattende må man sige at disse Matine koncerter er en spændende nyskabelse fra ”Musikken”. Den nærhed og varme der opstår mellem publikum og kunstnerne, er helt unik. Det fortjener en gentagelse.

Læs og hør mere på www.myspace.com/jesperhempler


SØS FENGER

Tidspunkt:
23/04-2009 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
242
Medlems pris:
200
Beskrivelse:
Søs Fenger er kendt og elsket af de fleste danskere gennem flere generationer.

Nu får du chancen for en uforglemmelig aften i selskab med Søs Fenger og hendes store hits som ”Du Er”, ”Holder Øje Med Dig” samt en række af Søs udvalgte ynglingssange, både fra eget repertoire men også fra det store, skønne hitkatalog fra hendes favorit sanskrivere.

Glæd dig til en intim aften, hvor Søs er i tæt kontakt med publikum og undervejs også vil fortælle og øse ud af sine mange oplevelser, erfaringer fra livet som sangerinde og ikke mindst om sin store passion; musikken og de mange gode sange!

Søs Fenger startede sin karriere som popidol i News og har siden som solist bevæget sig rundt i mange genrer – pop, rock, jazz, viser, disco - og det både på dansk, svensk og engelsk; På én gang har Søs Fenger således på forunderlig vis formået at forvalte både sine musikalske interesser og sit store talent og holdt fast i den svære kunst, at have sig selv og publikum med hele vejen.

Derfor har vi i dag så forskellige - men alle blivende sange - som; Du Er, Elsker Dig, Holder Øje Med Dig, Vinterdage, Crying In The Rain, Kun Et Kys Herfra, Tivoli i Regnvejr, Her Står Jeg Igen, Koldt Udenfor, Sæsonen Er Slut, En Gammel Flamme, og Beverly Way, sange, som forener sødme og styrke, der samtidig forklarer, hvorfor Søs Fenger er blevet rollemodel for mange piger - og tillige drengenes darling, i flere generationer.

Gennem årene er der også blevet plads til spændende konceptprojekter; On Holiday (Søs synger Billie Holiday), Nøglen Til Paradis(Søs synger Bent Fabricius-Bjerre), A Jazz Romance (Søs synger Östen Warnebring med DR bigband) og mangen optrædener med alt fra DR underholdningsorkestret til store og små støtteprojekter, filmsange, cirkus optrædener, musicals, støtteprojektet Inderst Inde. Med disse projekter har Søs Fenger cementeret en stærk og troværdig profil og hvad mere er, sået en lang, perlerække af klassikere.

I den spændende periode, som altid ligger forud for et nyt album - en uforudsigelig og lang proces hvad enten det er til noget nyt eller tilbage til noget velkendt - får publikum lejlighed til at møde Søs, i tæt kontakt mellem sangerinden i front, en stjernebesætning af musikere og publikum.

Søs Fenger - Akustisk live

Søs Fenger, vokal og guitar m.m.
Fredrik Damsgaard, bas, kontrabas
Jonas Krag, guitarer
Steen Rasmussen, tangenter

Medlemsbilletter købes ved henvendelse på foreningens mail. Evt. resterende billetter tilbydes ikke-medlemmer fra ca. 3 uger før koncerten.

LEONARD COHEN JAM incl. BRUNCH

Tidspunkt:
29/03-2009 kl: 10:30
Hvor:
Café Matisse, Kerteminde
Pris:
317
Medlems pris:
275
Beskrivelse:
ANDERS DOHN & GÆSTERNE:

Leonard Cohen på dansk

Søndag formiddag afholdt Musikken forårets brunch arrangement på Cafe Matisse. På denne årets første sommertidsdag var der fra morgenstunden melankoli i luften. Dagens farve var grå.
På plakaten var den københavnske trio : Anders Dohn og gæster.
Gruppen består af Anders Dohn (vokal og guitar ), Nils Tyrrestrup (kontrabas ) og Ida Østergård (vokal , keyboard og rytmeinstrumenter). Repertoiret bestod primært af Anders Dohns vellykkede danske oversættelser af den canadiske poet og sanger Leonard Cohens sange.
Fra koncertens første nummer fornemmede man tydeligt Anders Dohns kærlighed og respekt for Leonard Cohens viser. Anders Dohn formåede med sin viden om sit idols liv og levned, at sætte sangene i relief og relaterede desuden til nutidige begivenheder, hvilket gjorde det hele meget nærværende.
Cafe Matisse’s smukke lokale i grå toner, var den perfekte ramme for kontrabassens vuggende og inciterende rytme, Anders Dohns dybe stemme, på Cohensk vis præget af cigaretter og musikkerliv og som fantastisk kontrast Ida Østergaards unge, intense, ja nærmest sprøde stemme.
Efter pausen fik vi lov, at nyde et par af Ida Østergaards egne solo numre, smukt og i forhold til nummeret ” On his knees” med genkendelsens glæde, da nummeret har været vindernummer i P3’s ”Karrierekanonen.”
Som koncerten skred frem, syntes numrene at blive mindre melankolske, måske til dels pga. af det tiltagende lys, fra solen over havnen.
Hen mod slutningen af koncerten, kom Anders Dohn ind på at 2008 jo var sangens år, han var sikker på at rigtig mange ville synge sig gennem dagen, -hvis man altså bare kunne huske teksterne. For at få rørt også tilhørernes stemmer, opfordrede han til, at synge med på omkvædet på sangen ”Halleluja” og det sidste nummer ”Barmhjertige søstre” , det var ”fælles sang” der fik hårene til at rejse sig.
Det opmærksomt lyttende publikum, gav en fantastisk intens og varm stemning, en dejlig oplevelse, og stor tilfredshed med arrangementet fra både udøvere og tilhørere og arrangører denne søndag formiddag ved Kerteminde havn.


DISSING, DISSING, LAS & DISSING

Tidspunkt:
19/03-2009 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
217
Medlems pris:
175
Beskrivelse:
NINNA GIK OGSÅ I BAD I KERTEMINDE.

En filurlig aften på Tornøes med fire musikalsk filurlige musikere.
Dissing, Dissing, Las og Dissing leverede en koncentreret og dejlig skæv kraftpræstation ved koncerten torsdag aften.

Samfulde to timer bundet sammen med en rød tråd fastholdt af Povl Dissings messende fortællerstemme.
Udgangspunktet for historierne/sangene var oplevelser og hændelser på vej til eller i øvelokalet, på en cykel uden hænder og hjemme ved hans elskede.

Inden pausen stramme melodier om at være sammen: Gå på vandet, Græsset må betrædes.
Om kærligheden: Dyrebar, "Ninna", og H.C Andersen svævende i stratosfæren.

Ninna gik i bad og musikerne gik i "gården" til bragende bifald.

Pausen medførte en skarpere politisk profil i sangene.

"Jeg er fortabt/alt er forbandet/man burde snart forlade landet/sammen med alle/de fremmødte fremmede/Må jeg forlade/de uforskammede?", synger Povl Dissing i åbningssangen "Jeg Er Fortabt" fra det nyeste album "Hjemløs" med de fire herrer.
Tonen er sat, og nærmest genopliver Povl Dissing som protestsanger.
Musikalsk er det en solid omgang back to basic. Råheden vinder og fortsætter med Hjemløs, hvor Rasmus tog dynen/en avis af en sovende.

Sangene henviser både til den konkrete, sociale resignation, men også til den mere uhåndterlige fornemmelse af selv at føle sig hjemløs i tiden og i en verden, hvor effektivisering, markedskræfter og ensretning får mange til at føle sig udenfor.
Efter pausen leverede de tre Yngre flere smagsprøver på at musikaliteten ikke er faldet langt fra stammen.

Tre gange blev de fire - af stående ovationer - kaldt frem til ekstranumre med bl.a. en dejlig anderledes fortolkning af Bob Dylans: "I shall be Released"

Det er Povl Dissings drevne fortolkninger, der løfter aftenens sange op til det sublime. Musikken står stærkt og stædigt i sin umiddelbare lyd med Las Nissens prunkløse guitar som taktsætter. Rasmus Dissing med den fantastiske stemme og de fede akkorde, Jonas Dissing med den følsomme - smagfulde - soulfyldte mundharpe.
Det er musikalsk håndværk i topklasse, og med Povl Dissing tilbage som samfundsrevser.

De 180 fremmødte publikummer roste koncerten til skyerne med ord som: "..intens, koncentret inderlighed, smukt, fik tårer i øjnene…."

Fantastisk fornemmelse at gå hjem fra en koncert med en afdæmpet indadvendthed af refleksion, glæde, og eftertænksomhed. Men med en sikker fornemmelse af at med kærligheden i hånden, kan det ikke gå helt galt.

KOM SNART IGEN………

Efter koncerten fortalte Povl Dissing om samarbejdet med drengene:
”Jeg er sgu vågnet af, at drengene i høj grad har overtaget roret. Før var det meget mig, der satte kursen, men jeg har med glæde overgivet styringen til dem nu. Og nu er jeg bare blevet smittet af deres initiativ og lyst. Jeg bliver skubbet fremad af de unge, og det er et meget stort privilegium.”

EVERYBODY’S TALKING

Tidspunkt:
25/02-2009 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
202
Medlems pris:
160
Beskrivelse:
Hvem ka´ Billy ka´ …… og Every Body´s Talking ka ´ !

Onsdag .d. 25. febuar, kom 3 særdeles kompetente musikere på besøg i kerteminde. De ankom kl. 16.00, Glade, åbne, posetive og imponeret over vores dejlige by og ikke mindst vores hyggelig spillested. Og hvad var nu lige det, vi havde fået besøg af .. Var det mon Zididada tilsat lidt mere råt Cross? Eller omvendt ! Det viste sig hurtigt, det var Everybody´s Talking
( Billy Cross, Jimmy Colding og Lars Maasbøl). Super akustisk trio med god musik, dejlige tekster fortolket på en helt suveræn måde, der gik lige ind hos os alle. Hold da helt op for en musikalsk oplevelse. Så gør det jo heller ikke noget, at de har humor og selvironi i højeste klasse. De charmerede, mundhuggedes og improviserede samtidig med, at de leverede musik og sang af høj høj kvalitet.
Koncerten startede med : Old kentucky, hvor sang, guitarene og lårspil fik sat stemningen. Poul Simons kodachrome – I drow all night – On Broadway – How deep is your love – Reasonable man skrevet af Billy Cross – Blackbird og Garden Party. Alt sunget med en inderlighed og ægthed, der tydelig viser, at de 3 nyder at spille og synge sammen. Guitarspillet var i imponerende klasse fra begge musikkere og en nydelse og sangen var fremragende. Fra start til slut, sad man tryllebundet, som da man var barn og frygtede det tidspunkt, hvor der ikke var flere gaver.
Everybody´s Talking startede med, at Soundtracket fra filmen:”Midnight Cowboy”, sad i Zididada´s cd afspiller, da de var på tour. De holder alle tre meget af den film, som har ”Everybody´s Talking sangen rullende indover flere gange i filmen, hvor den synges af Harry Nilsson. Det er nu blevet deres helt egen – og versionen blev super fremført. Ideen om et band, der kun skulle spille gode sange, er blevet til virkelighed - Every Body´s Talking. De spiller kun sange, de selv kan lide og deres repertoire spænder meget vidt. Det kan vi som publikum kun glæde os over.
Bandets selvironi er stor. Lige fra Jimmys brille behov. Han fik at vide, at han lignede en blanding af Nana Mouskouri og Nasar Kharder med sine briller, og var i øvrigt resultatet af en charterferie i 1969 , og Billy en amerikansk vatrondel, og Lars kunne kun svare, ”at det var bedre at være en lort i en kongeby end at være konge i en lorteby”. Billy har prøvet lidt af hvert. Spillet med Bob Dylan og Eric Clapton var opvarmning !!! Godt de har lysten til at spille Godt de vil det og godt de kan det…..
Billy, Jimmy og Lars nød aftenen lige så meget som vi og takkede Musikken og Kerteminde for god behandling. Jeg skulle hilse fra gutterne og sige, at de meget gerne kommer igen og spiller en anden gang. Og Ja tak, det vil vi ønske kan bliver muligt – hermed er ønsket givet videre.
En uforglemmelig oplevelse i særklasse. super stemning, uovertruffen, fantastisk, vildt, meget humor, fed lyd, sexede stemmer, good looking fyre, charmetrolde var nogle af de ord jeg fik fra publikum efter koncerten….

MEDLEMSFEST

Tidspunkt:
30/01-2009 kl: 19:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
Medlems pris:
275
Beskrivelse:
Som afslutning på denne sæson afholder vi generalforsamling og medlemsfest d. 30.01.09 på Tornøes Hotel.

18.00 – 18.45
Generalforsamling/legatuddeling
19.00
Dørene åbnes for medlemsfesten, for de der ikke mødte op til generalforsamlingen
Ca. 19.30
Buffet med forret, 2 slags stege og lækkert tilbehør
Ca. 21.00 - ?
Dans og musik af:

Søren Okholm & The Office

100% live og moderne selskabsmusik!
Så du "Stjerne for en aften" på DR1? Så kan du nok huske da Søren Okholm sang "On a Long Lonely Night", af Sko og Torp og, vandt! Nu har du muligheden for at opleve Søren, med bandet The Office bag sig, til din fest.

Har du brug for dinner-musik under middagen klarer Søren det og når det så er tid til dans, træder The Office til og festen vil ingen ende tage.

Søren Okholm er Diplomuddannet sanger fra Det fynske Musikkonservatorium og har de sidste 15 år spillet til alle former for arrangementer du kan forestille dig.

Han er også musikalsk leder på både Odense og Vejle Musical Teater og har blandt andet opsat stykker som: Elvis, Hair, Sinatra i Vegas og Blues Brothers.

Når Søren spiller lægger han vægt på at det er 100% live, ingen sequencer eller trommemaskiner kun et hold af supermusikere.

Festen er KUN for medlemmer af MUSIKKEN, og billetter købes ved henvendelse på foreningens mail.

GENERALFORSAMLING

Tidspunkt:
30/01-2009 kl: 18:00
Hvor:
Tornøes Hotel, kerteminde
Pris:
0
Medlems pris:
0
Beskrivelse:
Møde og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest d. 23. januar 2009 har betalt kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Indkomne forslag, herunder evt. ønsker om valg til bestyrelsen skal være foreningen i hænde skriftligt senest d. 22. januar 2009

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Formandens beretning
4. Regnskabsaflæggelse for 2008
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent for 2009
7. Orientering om budget for 2009
8. Valg af formand
9. Valg af næstformand
10. Valg af yderligere 5 bestyrelsesmedlemmer og 5 suppleanter
11. Valg af revisor
12. Eventuelt

Bestyrelsen indstiller valg af følgende bestyrelse:
· Formand – Torben Bjørnshauge (nuværende næstformand)
· Næstformand – Vibeke Schultz (nuværende bestyrelsesmedlem)
· Sekretær – Jens Viggers (nuværende suppleant)
· Kasserer – Anette Maimann (nuværende revisor)

Umiddelbart efter generalforsamlingen vil der blive uddelt legater i henhold til foreningens formål og afholdt medlemsfest med spisning og dans.

Information om foreningen i øvrigt, herunder vedtægter, kan ses på www.musikken.nu

Kerteminde, d. 8. januar 2009

Bestyrelsen for foreningen MUSIKKEN
c/o Nørregade 16

NIELS HAUSGAARD

Tidspunkt:
21/01-2009 kl: 19:30
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
200
Medlems pris:
200
Beskrivelse:
Koncerten er udsolgt!

I 1972 begyndte Niels Hausgaard som huspoet på Regionalradioen i Aalborg. Det blev begyndelsen på en usædvanlig karriere, som dansk showbizz aldrig har set magen til.
Uden hensyn til trends og tidens krav, har Hausgaard nu i over tredive år lavet sine egne regler for alt,hvad han foretager sig. Det har ført til stadig mere fyldte huse landet over.
Det der især adskiller ham fra mange andre underholdere er hans specielle arbejdsform. Når han går på scenen, er hans show kun delvist tilrettelagt hjemmefra. Det er ufærdigt.
Han har skelettet på plads, resten må komme i et samarbejde med publikum. En aftens kvalitet afhænger af, hvor god kontakt han opnår. Det er en arbejdsform, der kræver både stor erfaring og mod, men til gengæld resulterer den i unikke aftener.
Dette års show hedder "Hvad munden er fuld af". Med på scenen har han Chr. Alvad og Signe Svendsen, så vi tør godt love en enestående oplevelse.

SIGNE SVENDSEN incl. BRUNCH

Tidspunkt:
29/11-2008 kl: 11:00
Hvor:
Café Matisse, Kerteminde
Pris:
300
Medlems pris:
150
Beskrivelse:
SIGNE KOM HJEM – NÆSTEN.
Musikkens sidste arrangement i år var et bruncharrangement med Signe Svendsen og band.
Signe fortalte, at hun næsten var kommet hjem, da hun stammer fra Nyborg og havde sin første kæreste i Kerteminde….!!!
Om det var derfor, hele bandet var klar til at fyre den af vides ikke, men det gjorde de.
Efter en dejlig brunch hos Ursula blev der serveret en fantastisk blanding af vellydende egne danske nummre, engelske numre, ballader og en enkelt børnesang……………
Signes dejlige distinkte, lyse og rene vokal gik fantastisk i spænd med bandet, der var enormt velspillende og oplagt. Uanset om det var country, jazzinspireret eller pop.
Vi blev taget med i en rundrejse i musikkens komparative univers.
Startende med "Come witn me" et vellydende country/pop nummer over den lidt jazzede og "America" inspirerede "Tiden rinder ud."
Signes egen " Nattevanderer" om søvnløshed i en lille lejlighed i København, der resulterer i nattevandring.
Et Crecendo var fortolkningen af Joni Mitchells "Both Side now". Vi kunne fornemme Jody Collins klare vokal. Godt gået Signe…!!!!!!!!
Rødderne kom til udtryk med Bob Dylans "Don`t think twice", hvor vi blev forkælet med et elegant musikalsk mellemspil af Perry Stenbæk på guitar og Troels "vandrerbas" Skærbæk på bas.
Inden pausen blev der sluttet af med Signes:"Alting Går i stå¨" – en smuk ballade med flotte og SIGENDE synkoper fra Thomas Fleron på slagtøj.
En portugisisk FADO med dens svære vokal sluttede første sæt af .
Pausen blev brugt på en diskussion om Signe skulle spille guitar eller ej.----- heldigvis overbeviste bandet - YES.
De diskede op med " Lykken på Stand by." Et nummer skrevet til en duet af og til Thomas og Signe. To stemmer der klæder hinanden. Lys/mørk…..
Brunchen blev meget sigende rundet af med "Tæppefald" med Perry på dobro.
Stemmningen blandt publikun var fantastisk – ikke mindst efter to ekstranummerer.
Stående ovationer afrundede endnu et fantastisk arrangement i MUSIKKEN.

Vi glæder os til næste år!!!!!!!!!!!!!!!!!

REILLYS REBELS incl. BRUNCH

Tidspunkt:
23/11-2008 kl: 11:00
Hvor:
Café Matisse, Kerteminde
Pris:
292
Medlems pris:
250
Beskrivelse:
Musikken Kerteminde afholdte Søndag formiddag deres første brunch arrangement på Cafe Matisse.
Reillys Rebels underholdte i 2 ½ time. Forinden blev vi forkælet med brunch af udsøgte råvarer på den hyggelige Cafe Matisse af Ursula og hendes søde personale.
Allerede inden æggene var slået ud til scrambled egg, sad de første tilhørere klar for at være i første række. Alle 70 gæster var dog tæt på et oplagt band, der bragte Irland tæt på Kerteminde. Ægte irsk accent, ægte irsk folkemusik og danske jokes fremført med selvsamme accent. Joe Reilly, Kjeld, Jess og smukke Gert fik taget til at løfte sig. De gav publikum, hvad de var kommet for at høre. Loch Lomond, Whiskey in the jar – omdøbt til Whiskey in the Brah – Rising of the moon, ect.
De nåede stort set hele den irske sangskat og vovede jokes, på denne smukke søndag. Publikum gav igen med skønsang og klapsalver.

TINA DICKOW

Tidspunkt:
12/11-2008 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
242
Medlems pris:
200
Beskrivelse:
Foyen på Tornøes Hotel i Kerteminde summede af forventning fra ca. 250 koncertgæster inden Musikkens koncert med Tina Dickow i aftes.
Den fælles forventning dækkede dog klart over to meget forskellige grupper:

En Gruppe af "hard core" fans - der præcist vidste, hvad de kom for..
Og……En gruppe af "nye" fans der spændt ventede på en stor oplevelse med Tina Dickow for første gang.

"Næsten Alene Igen" er turneens navn.. Alene på scenen var hun ikke. Dennis Algren og islændingen Helgi var der også med deres supplement af forskellige instrumenter og skæve vinkler.
Heldigvis også Tinas egen guitar, melodiske stemme og store karisma.
En fantastisk cocktail der fra start henrykkede og betog publikum. Da hun startede solo med sin Gibson.
Og så kom vi vidt omkring:
Fra den dejlige klare enkelhed i "In Love" til det mere kraftfulde og uforudsigelige på "Glow" og til rejsen i rumraket i "A New Situation." En rejse der nemt kan gøre hende til en megastjerne med den udvikling, hun viser på disse numre fra hendes femte album.

Også de "ældre" melodier: Sacre Coeur blev fremført med en sikkerhed og et engagement, der gik rent ind i hjertekulen, og resulterede i et par tårer der måtte viftes væk.
Og samtidig tydeligt understregede hendes rødder tilbage til den mere klassiske sing/songwriter tradition fra bl.a. Bob Dylan og Leonard Cohen.
Henrykkelsen endte med et kæmpe cresendo og stående ovationer med ekstra nummerne:

En helt igennem elektrisk og magisk aften med en af vores store og kommende kæmpestjerner, hvor begge grupper af fans lod sig henføre af melodier, lyrik og koncentreret udladning fra scenen.
Og hun var IKKE alene…..

SKO/TORP Akustisk

Tidspunkt:
29/10-2008 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
242
Medlems pris:
200
Beskrivelse:
Sko og Torp indtog Tornøes hotel onsdag aften, med et cruise ned ad memory-lane krydret med lidt nyt lise til ørene.
De havde publikum i deres hule hånd fra starten, hvor de lagde ud med Glorious day.

To guitarer og en stemme var det de medbragte, og det var alt de behøvede. Alle blev med det samme indhyldet i deres melodi, deres engagement og ikke mindst deres humor. Men bestemt også respekten for hinandes kunnen for tekst og musik.
Med sig havde de det unge talent Morten Woods, som supplerede med forfriskende islet i de ¨gamle ¨ hits, med sin specielle frasering i vokalen, sit suplime guitarspil og sin bluesinspirerede mundharmonika. Han er snart plade aktuel med sin 2. CD, som vi fik en dejlig sang fra lige efter pausen – I´am on your side.

Vi hørte numre/hits fra gennem nærmest et årti :
I´ll bee there for you, Loosers game, Driving down familiar road, hvor også Palle Torp tog mikrofonen til stor jubel for salen.
Og til det nyeste, I´ve got too many problems.
En rigtig god aften med fed musik og rytmer som alle I salen takkede for med stående applaus. Vi fik, hvad vi ønskede. Nye numre, men også alt det gamle, som vi så gerne vil høre.

ANNE LINNET

Tidspunkt:
02/10-2008 kl: 20:00
Hvor:
Tornøes Hotel, Kerteminde
Pris:
242
Medlems pris:
200
Beskrivelse:
Koncerten er udsolgt!

Anne Linnet har leveret det ene hit efter det andet siden hun som 17-årig debuterede med albummet ”Sweet Thing” med Tears i 1973, siden da med Shit & Chanel, Marquis de Sade m.fl. For første gang i 18 år er hun gået ind på førstepladsen af albumhitlisten, og anmelderne er heller ikke i tvivl om, at hendes seneste album ”Akvarium”, der udkom 15. oktober sidste år er noget helt særligt. Hendes seneste album bekræfter endnu engang, at Anne Linnet ER en af Danmarks største sangskrivere, som syntes at have et utømmeligt depot af musikalsk brændstof af højeste oktantal. Oplev Anne Linnet, når hun er bedst.

© 2009 Musikken